Frieri

Vil du gifte dig med mig?


frieri

Det er stadig manden der frier i langt det overvejende antal frierier.
Men omstændighederne må ellers siges at være blevet opdateret en del de sidste par tiår. Nogle mener åbenbart at frieriet ikke er nok i sig selv til at blive dagens store oplevelse, og kombinere det med yderligere garniture, i form af at fri midt i en anden oplevelse. Det kan være en familie eller vennefest; eller i andet offentligt regi, måske direkte tv udsendelse, hvor Superbowl ses som den suveræne (og naturligvis uopnåelige) arena for en amerikaner. Det vil absolut give de fleste tilskuere ... til en sag der udelukkende handler om to personer!

Det kan være sjovt at være passiv tilskuer, men den der modtager et offentligt frieri er under et ekstremt pres og siger derfor ja i øjeblikket. Måske var det hensigten, at han var klar over muligheden af at lægge pres på, men risikoen er altid til stede at hun siger nej, og så ligger både venskab som fremtid sammen i ruiner.

Der er mange historiske måder at fri på, men med det stigende ønske at selv bestemme, kombineret med ændret seksualmoral og ændrede juridiske regler for frieri (som jo ret beset er en lovning om ægteskab), kan vi ikke sammenligne med 'de gode gamle dage' mere.

At frieriet i dette Bryllupsleksikon er placeret efter emnet 'Forlovelse' skyldes netop at forlovelse også kan være et ungdomsfænomen, der mere sigter på øjeblikket (ikke at date andre), end tanken om ægteskab, som ret beset er den naturlige følge på frieriet (der selvfølgelig samtidig er en forlovelse).

Er frieri har som regel et 'guldafsnit'.
Det kan være en gave der bliver overrakt hans ønskede brud mens han ligge på knæ og spørger om hun vil gifte sig med ham.
Det kan være en forlovelsesring med eller uden sten (hvor der er blevet reserveret en herremodel ved guldsmeden til senere afhentning....), eller det kan være en pyntering eller hvad som helst andet - (oftest) fra en guld- eller sølvsmed.

frieri
På skuddagen har kvinderne ret til at fri - eller muligvis at satse! For siger manden nej skal han ifølge traditionen ryste op med 12 par handsker. Det må siges at være et godt lager på garderobehylden, men det giver ikke meget varme i de kolde vinternætter.